Ved Stranden

Grundprincippet i den klassiske ballet er en udaddrejning (tournering) af hofter og ben, der muliggør de fem positioner for fødderne, hvorfra alle bevægelser udgår.
Arme, hoved og blikretning er afstemt efter benenes bevægelser. Selve kroppen holdes forholdsvis rank i dansen, også under spring.
Alle kan være med i denne lille balletskole.
Her ses “yours truly” ved starten på en tournering af hofter og ben.


Stranden her i Filippinerne er nøjagtig ligesom den i Blokhus, bare anderledes.
Her er sandet brunt og vandet er varmt.

Ved hawet ved hawet der er`et så skönt
sandet er kridhvidt og vandet er grönt
.

……Den næste linie må I selv finde ud af 🙂


Det gamle træ, oh lad det stå …

I en novelle af Finn Søeborg går en far tur i en skov med sin søn.
Sønnen vil vide, om faderen kunne vælte de træer, de går forbi.
Det kunne han da sagtens, fortæller han drengen, men man må ikke sådan gå rundt og vælte træerne.
Lidt senere møder de en skovfoged, og sønnen spørger ham, om hans far godt må vælte et par træer.
Skovfogeden kigger undersøgende på faderen og siger så, at han da godt må vælte et par stykker.
Faderen må så i gang med nogle lamme undskyldninger, og sønnen har nu fået sin tvivl om faderens fortræffeligheder.

Jeg kunne nemt have væltet træet på billedet, men jeg var kommet af sted uden mine arbejdshandsker.


Ballettens Verden II

Jeg har for kort tid siden gjort en ihærdig indsats for at videbringe min viden om en kunstart, som jeg rent faktisk ved rigtig meget om.
Det er naturligvis balletten, jeg taler om.
Ved den lejlighed oplevede jeg desværre, at ikke alle var klar over, hvilken storhed jeg var i færd med at afsløre for dem.
Og det uanset jeg endda sørgede for at at ledsage lektionen med billeddokumentation.

Det skal nu ikke hindre mig i at forsætte ud af den tangent.
I dag gælder det”Cabriole”, der er et stort kompliceret hop, hvor danseren sparker et ben hurtigt til siden, frem eller tilbage.
Danseren hopper og bringer det andet ben til at møde det første ben i luften .
Tager man sig ikke i agt kan det sagtens udvikle sig til en baglæns kolbøtte.
Jeg må advare imod, at man giver sig i kast med dette trin uden at have kyndig vejledning til rådighed.


Næste kursus kommer til at omhandle Tour i Láir.
Afhængig af dagsformen vil det blive en enkel, dobbelt eller måske endda tredobbelt tur.