Home

“The magic thing about home is that it feels good to leave, and it feels even better to come back.”

Dag 37. Torsdag den 17. oktober.
Gang 0 km. Total 305 km

Så er det tid til at få afsluttet eventyret fra Botswana.
Der kom lidt flyvende opdateringer under rejsen hjem, men lad os prøve at få lidt styr på, hvad der hændte undervejs.

Turen hjem gik ikke helt som forventet.
Starten var rigtig god.
Jeg var indstillet på at skulle vente 7 timer i lufthavnen i Johannesburg.
Men det blev til meget mere.
Pludselig dukkede der et skilt op på skærmen, hvor der stod: Delayed 02.00
+
Der var en del diskussion om, hvad det betød.
Nogle mente, at det betød 2 timers udsættelse.


Enkelte mente, at det betød kl 2 om natten, men det lød for usandsynligt.
Tiden gik, og mit “hold” blev gentagne gange jaget væk fra gaten, fordi den skulle bruges til en anden afgang.
Ingen fra Lufthansa kom og forklarede noget som helst.
Tiden gik.

Pludselig skiftede teksten til 03.00 +
Nu var man blevet klar over, at det betød kl 3 om natten.
Man gik en tur, fandt en ny stol og ellers …… ingen ting.
Lidt før kl. 2 begyndte man at gøre klar, og et Lufthansa fly blev kørt frem.
Ingen forklarede noget.
Derfra blev det sådan set en ganske almindelig rejse. Bare 8 timer forsinket.
Da vi var kommet i luften blev der nævnt noget om en motor, og vi blev takket for vores forståelse.
Hmmmm, jeg ved nu ikke rigtig.

Kort tid før vi landede, fik vi forklaret, at de ikke vidste noget om, hvordan det ville gå med de mange ombookinger i Frankfurt.
Men først skulle vi gennem security check, og den var skrap i Frankfurt.

Nu skulle alle vi med ubrugelige billetter henvende os i Customer service, hvor der sad 6 damer klar.
Folk var trætte og en del ret sure, så det var ikke nogen nem opgave for damerne.
Jeg skulle bare til Danmark, mens andre havde en en række connecting flights.
Jeg stod ved side af en dame, der skulle til USA, og det var ikke let at få på plads.
Tiden gik, og jeg følte mig en anelse brugt, så jeg fik mere og mere lyst til at sætte kursen mod Skjern.
Jeg havde svært ved at se mig selv være maksimalt social sammen med børn og børnebørn – også selv om de er søde.
Derfor spurgte jeg til Billund, da det blev min tur.
Det var ikke helt legalt, mente damen, men det blev arrangeret.
Jeg gik derfra med en billet til Billund samt en spisebillet på 10 Euro.
Den vekslede jeg til en sandwich og en spand kaffe.
Ved gaten var der mere dramatik.

Afgangen før Billund var til Toulose, og efter at gaten var lukket, kom en yngre dame drønende.
Hun demonstrerede med løb på stedet, hvordan hun havde løbet for at komme derhen, men lige meget hjalp det.
Alle ved, at en lukket gate forbliver lukket.
Først blev hun vred, og så blev hun ked af det, inden hun tilsidst slæbte sig derfra.
Gad vide, hvordan hun skulle komme til Toulose?

I flyet til Billund sad der 2 herrer foran mig, og den ene havde hvad jeg ville kalde umanerlig dyb og skærende stemme.
Jeg kunne ikke se ham, men jeg sad og brugte tiden på at forestille mig, hvordan han så ud.
Sådan en stemme kommer normalt ikke af sig selv.
Det kræver, at man virkelig anstrenger sig og nok ikke med sunde aktiviteter.
Da vi stod af flyet, sneg jeg mig til finde ud af, hvordan han så ud.
Han lignede sin stemme.

Min bagage havde andre planer, end jeg havde.
Og den kom ikke til Billund sammen med mig.
Sammen med en ualmindelig venlig dame, fik jeg lavet det nødvendige papirarbejde.
En herre fra udlandet manglede også sin bagage.
Det gav ham store udfordringer.
Damen forklarede, at det skete ofte at bagage halter bagefter, og de havde tit ondt af dem, det gik ud over.
Nyt problem:
Jeg var egentlig slet ikke beregnet il at rejse til Billund.
Derfor stod mig bagage som sendt til København.

Ergo måtte de ikke køre ud med den. Jeg skulle selv hente den.
Det var der jo ikke noget at gøre ved.
Vi fandt også ud af, at kufferten stadig stod i Frankfurt.
Jeg forlod lufthavnsbygningen.
Hvordan skulle jeg komme til Skjern?
1. Bus til Grindsted. 2 Bus til Kibæk (Måske) 3. Tog til Skjern.
Lidt usikkert.
Jeg sprang først på bussen til Grindsted.
Jeg ringede til en af mine gode venner, og vi fandt frem til, at hvis jeg tog til Esbjerg, så ville han hente mig der.
Således blev det.

Det var jeg yderst taknemlig for.
Efter en god snak i Skjern suppleret med et par røde pølser følte jeg mig klar til at begive mig ud på campingpladsen.
Det varede ikke længe, før jeg faldt hen.

Onsdag kom en mand fra lufthavnen med min kuffert 🙂

“Mma Ramotswe sighed. ‘We are all tempted, Mma. We are all tempted when it comes to cake.’

That is true,’ said Mma Potokwane sadly. ‘There are many temptations in this life, but cake is probably one of the biggest of them.”

Dermed sluttede eventyret om Maa Precious Ramotswe
Jeg håber,du nød rejsen.
Det gjorde jeg i hvert fald.







4 Kommentarer Tilføj dine
  1. Sikke dog en træls rejse hjem.Jeg var af den opfattelse at lufthansa var et seriøst firma, det er bare ikke iorden man slet ingen besked får! Nu er du vist ikke så tørkeramt mere, som du var i Afrika 🙂 håber dit tag er tæt nu, det bliver ihvertfald testet i denne måned.

    Velkommen hjem!!

    Mvh Erik

  2. Mit tag er tæt. og det er meget godt.
    Jeg havde glemt, hvad regn er for en størrelse, men nu ved jeg det igen.
    Botswana byder denne dag den 19. oktober på 38 grader.
    Det bliver nok svært at nå op på noget tilsvarende i Skjern 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *