På Mission for Danmark

Dag 31. Fredag den 11. oktober.
Gang 12 km. Total 283 km

Så blev det tid til frokost.
Jeg er gået ind i den café, der hører til Spar.
Manageren sidder og kigger. Han er rigtig flink, men han laver ikke en døjt.
Det må da være lidt kedeligt at sidde og kigge altid.
I et hjørne sidder 4-5 piger ved et bord, hvor der står et skilt med reserveret.

De skal vist lave et eller andet, men det bliver mest fest og halløj i hytten.
Sådan har jeg ofte siddet i caféen i Brugsen i Skjern.
Meget pudsigt at sammenligne sådan lidt for sig selv.
Der er en rigtig god stemning her, som jeg vil savne.
De kender mig nok bedre her, end de gør i cafeen i Skjern.
Jeg nyder det, så længe det varer
Alting har sin tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.


To everything (turn, turn, turn)
There is a season (turn, turn, turn)
And a time to every purpose, under heaven

På køl I
I forhold til de sidste dage var der lige skåret en 12-13 grader af temperaturen.
Sikke en forskel.
Nu kunne man rigtigt fornemme, hvor belastende det er at bevæge sig rundt i varmegrader omkring de 36-38 grader.
Jeg har aftalt med Vendor-familien, at vi skal ses mandag morgen.
Det er det også nødt til at være, for tirsdag morgen går turen til lufthavnen.

Det går ikke for godt.
Da jeg kom herned var jeg virkelig indstillet på at smage på den lokale mad.
Det har jeg også gjort.
Jeg er ked af at måtte indrømme, at der er en lang række ting, som ikke smager mig ret godt.
I begyndelsen tog jeg bare fra, men nu må jeg erkende, at jeg er blevet lidt mere forsigtig, når jeg vælger.
Den sædvanlige grillmad er jo som den er alle steder, men det bliver man også træt af.
Karrykylling er et sikkert valg, og ris dertil et er sikkert hit.
Så får man forskellige former for salat og mange af dem er rigtig gode.
Det værste jeg har smagt var nogle kødterninger i en form for sovs.
Jeg sværger at nogle af stykkerne havde hår på.
Og så havde det en ualmindelig ubehagelig lugt.
Jeg sad en stund og stak til det, men det vendte sig i mig, og jeg måtte opgive.
Godt at vi har buddingen 🙂

Det er smørret der gørèt. På Køl II
Jeg har oplevet det samme flere gang rundt omkring i verden, så det er egentlig ikke noget, der kan overraske mig.
Men det gør mig altid en lille smule glad.
Da jeg åbnede vores køleskab her i huset, mødte mit øje en dejlig pakke Lurpak smør.
Jeg spurgte David, der også bor her i huset, om han vidste, hvor den pakke smør kom fra, og som ventet sagde han, at det havde han ingen anelse om.
Men han syntes, det var rigtig interessant.
Danmark er en temmelig ukendt størrelse for de fleste her, men det er da fint, at smørret er med til at sætte vores dejlige rige på landkortet.

Vi bringer en beklagelse og en særmelding til én af de utallige følgere.
Det drejer sig om en bestilling. som vi desværre ikke kan klare lige i dag.
Lillian var ikke på arbejde.
Og det ved jeg med sikkerhed, fordi jeg sammen med en af hendes veninder støvsugede hele Main Mall området for at finde hende.
Hun var der ikke.
Veninden mente, der er gode chancer for, at Lillian kommer lørdag eller mandag.
Det blæste lidt denne dag, og denne veninde samlede alt det op, der var blæst på jorden efterhånden som vi kom frem.
Det lykkedes hende også at få flettet ind i samtalen, at hun ikke selv kom om lørdagen, fordi hun skulle til et bryllup.
Det glædede hun sig meget til.
Hun var en rigtig glad sjæl.
Jeg handlede naturligvis lidt ind hos hende.

Hun havde så utrolig meget på hjerte.
Farverne på hendes billede er lidt underlige, fordi vi var inde i hendes telt 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *