Holstebro og småpenge

Dag 29. Onsdag den 9. oktober.
Gang 10 km. Total 263 km.

Det siges, at man skal prøve alting her i livet mindst én gang.
Jeg kan sagtens komme i tanker om flere ting, som det ikke er nogen god ide at prøve, men lad nu det ligge.
I dag prøvede jeg i hvert fald, hvordan de havde det den der augustdag i Holstebro i 1975, hvor de ramte 36,4 grader.
De havde det varmt
Her er rekorden 44 grader, og det håber jeg ikke, vi når i nærheden af.
36 grader er rigtig varmt, selvom luftfugtigheden er lav.
I Borris har de en luftfugtighed på 92% i dag, mens den i Gaborone er på 5 %.

“Its terrible”, siger de lokale, og det er det virkelig også.
Der er ikke ret meget godt at sige om så høje temperaturer.
Nogle af de problemer, som Botswana kæmper med er tørke og ørkendannelse.
Det er ikke svært at forstå.
Jeg har været her næsten en måned, og der er ingen regn faldet overhovedet.
De må have nogle gode dybe boringer, for der er vand nok i hanerne.
Jeg kan se på det hele, at jeg ikke kommer til at opleve regn, mens jeg er her.

Mine gadesælgervenner
Jeg besluttede mig til at tage en Combi et par gange.

Første gang hen til Stationen, hvorfra jeg gik hen til Main Mall, hvor alle gadesælgerne holder til.
Nogle er ret aggressive, mens andre er søde og afdæmpede.
Der lægger jeg min handel.
Men nu har jeg nok de pasalubong, jeg skal bruge.
Inden jeg gik videre, forærede jeg mig selv en Milkshake på en grill restaurant.
Nu bevægede jeg mig hen mod det sted, hvor jeg boede før.
Jeg ville hilse på mine gadesælgervenner og sige tak for denne gang.
De var der begge to, og de blev glade for at se mig.
Jeg købte en cola for at støtte biksen, og så havde jeg en lille gave med til dem.
I lang tid har jeg gemt små mønter i en plastpose.
Vi har 5, 10, 25 og 50 Thebe mønter.
5 Thebe er ca 3 øre, så de er ikke meget værd.
Med mindre der er nok af dem.
Jeg gav hende posen, og jeg kunne godt se, at der skulle tælles, og det skulle være nu.
“Hvor mange var der så?” ville jeg vide.
“Det blev til 33 pula”, fortalte hun med et stort smil.
Not bad 🙂

De fortalte nu, at de havde ventet på mig og var helt nervøse for, om jeg kom og sagde farvel.
Konen havde sendt nogle billeder op til sin mor i Francistowm, og hun fortalte, at vi var velkomne der, og hun havde allerede regnet ud, at vi skulle blive der 3 dage.
(Francistown ligger 500 km nord for Gaborone)
Det havde været så godt at komme op til hendes landsby, men jeg er løbet tør for dage, så det må blive en anden gang.
“Hvornår kommer du så igen”, spurgte hun
Ja nu får vi se.
De foreslog, at vi skulle mødes lørdag eller søndag, men jeg har et par andre aftaler, så jeg ved ikke, om det kan blive til noget.
Godt at se dem igen.

Jeg tog en Combi til stationen, og til mit yndlingsfrokoststed.
Nu har jeg en ide, om hvilken slags mad, jeg skal bestille, for der er virkelig noget af det, jeg aldrig kommer til at synes om.
Men jeg prøver.

Jeg vil savne de venner og bekendte, jeg har fået her og der.
Og det er faktisk noget af det, der betyder allermest for mig.
Jeg kommer måske aldrig til at se dem igen, men alligevel betyder det rigtig meget, at vi har haft det godt sammen.

Hvis du ikke har lært meningen med vennskap, har du virkelig ikke lært noe.” – Muhammad Ali

Jeg sidder i min kaffebar.
Her er også et yngre koreansk par,som jeg har set før.
De sidder ved hvert sit bord.
Med hver deres mad.
Af og til taler de sammen fra hver deres hjørne.
Højlydt.

Alt for højlydt
De har naturligvis gang i hver sin telefon, hvor de snakker med nogen eller afspiller et eller andet.

Højt.
Alt for højt
Vildt underligt.
Man mærker tydeligt, at her har vi de to mest betydningsfulde personer i byen.
People are Strange

People are strange is when you’re a stranger
Faces look ugly when you’re alone
Women seem wicked when you’re unwanted
Streets are uneven when you’re down When you’re strange
Faces come out of the rain
When you’re strange
No one remembers your name When you’re strange

Ty

2 Kommentarer Tilføj dine
  1. Hej Holger
    Synes lige at du skulle have en lille hilsen her fra det smukke Silkeborg. Som jeg ynder at sige. Erik har fortalt mig om jeres samtaler og dine skriverier her inde på siden.
    Så jeg blev jo lidt nysgerrig, på det, må jeg indrømme. Og jeg synes at du gør det rigtig godt, det er Spændende og sjovt At følge din færden, det giver smil på læben, og man bliver i dejligt humør, selv om vi har regn og kun 10 plus grader.
    Kan læse at du køber perler, kan man, bestille lidt hos dig,? kunne være sjovt.
    Og så kender jeg jo også Skjern, dejlig by med altid blæst til håret.så kan følge lidt med. Jeg ønsker dig en god tur hjemover når du kommer dertil. De bedste hilsner fra Jonna en kenning fra Klokkebjergevej og Stavning jazz

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *