Det summer op Obaldo

Dag 28. Tirsdag den 8. oktober.
Gang 7 km. Total 253 km.

Vi bliver lidt i litteraturens verden, hvor vi så godt kan lide at opholde os.
Mange af os husker endnu “Tudemarie” af Marie Andersen og Gudrun Eriksens “Ungerne i Bjørnegade 5”.
I sidstnævnte møder vi børnene Hanne, Ida og Obaldo,
Og ikke mindst deres far Anton Læsting.
Når børnene i ugens løb overtræder husets regler, kigger faderen bestemt på dem og siger: “Det summer op”.
Og så banker han dem om lørdagen
.
Det er da en pædagogik, der vil noget.

Jeg har det lidt på samme måde med varmen her:
Det summer op.
Og på et tidspunkt er man fyldt op og gemmer sig 🙂
Sådan havde jeg det lidt denne morgen, hvor jeg valgte at tage en taxi ind til byen. 35 grader i en skygge, der ikke er der.
Det koster 18 kr for “a special trip”, så det er til at overskue.
Så vandrede jeg lidt frem og tilbage i Main Mall i jagten på lokalt producerede ting.
Jeg fandt bl. a en dame, der sad og nørklede med nogle perlearmbånd.
Jeg synes ikke, det er fantastisk kunsthåndværk, men jeg ved i det mindste, det er produceret her, så der røg lidt ned i indkøbskurven.

Efter et par timers forløb tog jeg en Combi hen til stationen, hvor jeg handlede lidt ind, inden jeg gik hjem.
Jeg nød faktisk at være tidligt hjemme, og jeg har heldigvis en rigtig god seng.

At tænke i indlæg.
Jeg har skrevet dagbøger i adskillige årtier, men det er første gang, jeg skriver i en blog.
Jeg har ofte fået at vide, at det allerbedste ville være, om jeg kun skrev på Facebook.
Det har jeg absolut ingen planer om.
Hvis mine planer om ekspeditionen Nord 2020 bliver ført ud i livet, vil jeg bruge diverse “Rejsegrupper” på Facebook, fordi jeg kan nå ud til rigtig mange.
Men generelt stoler jeg ikke på Facebook.
Hidtil har jeg skrevet i et program, der hedder mono.net, og det har bestemt sine store begrænsninger,
En af fordelene ved en blog er, at man kan få kommentarer.
Dem får jeg nu ikke ret mange af, og det er da heller ikke alle, der har lyst til at skrive offentligt.

Jeg skriver i WordPress, og det er et program, der kan rigtig meget.
Jeg kan både bruge PC og smartphone.
Mono.net kan ikke anvendes på Smartphone, og det er rigtig dårligt til at autogemme mit arbejde.

Jeg har godt nok ofte ærgret mig over timers arbejde, der forsvandt.
Billedbehandlingen er heller ikke god.
Jeg er blevet bedre til at bruge WordPress, men jeg har rigtig meget at lære endnu
Jeg har hørt om mennesker, der holdt op med at skrive deres blogs, fordi de hele tiden tænkte på, hvordan det de nu oplevede, kunne blive til et indlæg.
Den tankegang kan jeg godt følge.
Det svarer til at jeg som pantsamler hele tiden kigger efter dåser og flasker.
Det bliver en besættelse.
Hvor lang tid skal man så bruge på en Blog?
Jeg kan kun svare for mig selv, og svaret er enkelt: Utallige timer.
TTT = Ting Ta´r Tid.


Som 9 årig skrev Ernest Hemingway: “I intend to travel and write”
Ikke nogen dum plan min gode Hemingway 🙂
Om 10 dage er jeg tilbage i Skjern, så får vi se ….

Men det fortsætter under ingen omstændigheder, som det kører nu …

Fader min
På denne dag kunne min gode far være blevet 111 år.
Jeg mindes ham altid på denne dag.
Han betød så meget for mig.
Man hører så tit om, at nogen har behov for at gøre op med deres fortid og ønsker et ansvar placeret, fordi det nu gik, som det gjorde.
Jeg er så lykkelig, at jeg kan se tilbage på en vidunderlig barndom
.
Jeg har ikke noget, jeg skal have gjort op med.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *