Karrykylling og Solskin

Dag 24. Fredag den 4. oktober.
Gangvorteøvelse 9 km. Total 222 km.

Jeg havde besluttet mig til at holde en dovne-dag, og det gjorde jeg da sådan set også.
Men der løber alligevel nogle kilometer på lidt efter lidt.
Jeg har allerede været her så længe, at jeg har fået nogle rutiner.
Jeg er rigtig glad for rutiner.

Mest af alt holder jeg af hverdagen
Jeg gik, som jeg plejer, hen til Rail Park Mall, hvor der altid er sort af mennesker.
Der har jeg fundet et lille hyggeligt spisested, der ikke er for dyrt.

Og så serverer de Botswana mad.
Den flinke pige der forklarer mig gerne, hvad der er i gryderne, og så prøver jeg lidt forskelligt.

Det er bestemt ikke alt, jeg synes om 🙂
Det er et sted, hvor der kommer masser af stamkunder, og jeg bliver også genkendt, når jeg kommer.

Men jeg skiller mig jo også lidt ud fysisk, selv om jeg af og til glemmer, at jeg ikke er sort.
Karrykylling er altid godt, og dertil fik jeg en hvid dims, der kaldes dumpling.

Den er noget svær at tygge sig igennem.
Jeg føler mig godt tilpas der, og der er altid lidt drikkepenge inkluderet.
Jeg har en fornemmelse af, at man ikke scorer de højeste lønninger på at stå i sådan et køkken.

Så er der dømt middagspause, og når der som i dag er 33 grader, kan det godt anbefales at holde sig lidt i ro.
Sidst på eftermiddagen klinger det af, og der kom simpelthen et par regndråber.
Nok under 25 stk, men de var der.
Jeg bor nærmest i en ørken lige nu, og jeg spurgte én af mine venner, hvad der sker, når der kommer rigeligt med regn.
“Bli´r der grønt?”, ville jeg vide.
Han fortalte mig, at det nærmest er som en eksplosion. På få dage er hele landskabet ukendeligt.
Ikke meget tyder på, at jeg kommer til at opleve det denne gang.
Sent på eftermiddagen sniger jeg mig hen til en Mall, der ligger lidt tættere på.
Der køber jeg lidt aftensmad.

Der er forskellige gryder, og så peger man ud, hvad man vil ha.
Det bliver pakket ind, og så har man en færdigret.
Jeg valgte kylling, ris og en salat.


Udenfor står fristelserne i kø
De sælger shake.
Jeg er ikke svær at overtale.
“Hør nu lige her”, siger jeg til mig selv.
“Nu har du lige hørt, at der er 11 grader i Danmark.
Det er nu, du kan sidde i + 30 grader og nyde en shake.
De fører dem ikke engang i Brugsen i Skjern.
Gå du nu ind og køb en shake.”
Og det gør jeg så.

Bliver det for småt?

Graham Chapman.
I dag er det præcis 30 år siden, at Graham Chapman forlod os.
Vi var mange, der staks overgav os til Monty Python i hine dage, og vi er også mange, der stadig elsker Monty Pythons vanvittige univers.
Og det holder stadig.
Der gik flere historier om, hvad der skete med hans aske.
I 1998 optrådte de resterende Pythons i et show i Aspen, USA.
På scenen medbragte de en urne, som de påstod indeholdt Graham Chapmans aske.

Ved et uheld væltede Terry Gilliam urnen, og asken blev spredt over hele scenen, hvor man så efterfølgende fejede ham op.
Graham Chapman ville have elsket det show.
De andre Pythons bliver ikke yngre.
Terry Jones er alvorligt ramt af demens.

Han har mistet sit sprog og lever i sin egen verden.
Michael Palin er blevet 76 og har gennemgået en hjerteoperation.
Han hævder, at hvor han før følte sig som en gammel Ford Anglia, så føler han sig nu som en Golf GTI, der kun har haft én ejer.
Uanset hvad, så lever deres kunst.
Ofte behøver man bare at sige et enkelt eller 2 ord, så ved Pythonelskerne. hvor vi er henne.
Skal vi prøve:

Albatros, Dead parrot, Spam.
Af hjertet tak i gæve medlemmer af Monty Pythons Flying Circus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *