The National Museum – Not

Dag 23. Torsdag den 3. oktober.
March: 14 km. Total 213 km.


Det blev da en rigtig fin dag. Der var næsten køligt fra morgenstunden, og vi kom ikke over 30 grader på noget tidspunkt.
Det blæste endda en smule.
Men som dagen skrider frem stiger temperaturen.
Måske kommer der regn i næste uge.
Jeg har næsten glemt, hvad regn er for en størrelse.

National Museum
Det var så dagen, hvor jeg ville have The National Museum vinget af.
Det ligger for enden af The Main Mall, så det var nemt at finde.
Med friske og raske skridt gik jeg hen mod indgangen, hvor jeg desværre løb ind i et mindre problem.
Museet var lukket.
Uden at gøre sig den ulejlighed at orientere mig, var de gået i gang med en større renovering.
Jeg gik lidt rundt og kiggede, når jeg nu alligevel var det.
Det viste sig, at de havde fine toiletter.
Men Montezuma var ikke længere min fjende, så jeg lavede bare et mentalt notat, hvis nu jeg skulle opleve noget, man godt ville kunne kalde “Montezuma vender tilbage”
The National Museum vinget af.

Der findes et ord der hedder “Share your blessings”.
Jeg synes det er så fint, at man kan dele noget af det, man har.
Og det efterlevede jeg til fulde denne dag.
Jeg sendte penge til mig selv.
De kender mig godt i Unimoney, hvor jeg indkasserer de penge, jeg har sendt.
Vi får altid en hyggelig sludder.
Hernede sværger man meget til kontanter.

Det resulterer i vældig lange køer ved ATM, maskinerne.
Det må de jo om.
Jo, man skal være god ved sig, så længe man har sig.
Og nu har jeg pula igen
Tak skal jeg ha`:-)

Den fotogene Pølsedame.
En af de første dage jeg var her, spurgte jeg en pølsedame, om jeg måtte tage et billede af hende.
Det måtte jeg kun, hvis jeg ville betale for det.
Den episode har irriteret mig lige siden, ja, det har faktisk gået mig lidt på.

I dag fik jeg så endelig lov til at fotografere en anden sød pølsedame.
Uden at betale.

Vi fik en hyggelig sludder, og hun fortalte, at hun sad der hver dag, efter at hun var blevet skadet i en trafikulykke i 2015.
De allerfleste her vil rigtig gerne snakke.
Et stort smil og et par ord, så er vi i gang.
Pølserne hedder Russian, og det er der ingen, der kan give en forklaring på.
Men hvad pokker, vi har da også wienerpølser i Danmark.
En russian er så stor som underarmen på en veludviklet 5 års dreng, og den er dejlig krydret.

Altså ikke underarmen.
Til gengæld er brødet bare hevet ud af en pose, uden at der er gjort noget ved det.
Retten falder snildt ind under Kiwi-kuren, så der er ikke noget at bekymre sig over.
Sådan en hotdog koster 6 kr, og med de priser er det nemt at være rundhåndet med drikkepengene.
Jeg er rigtig glad for, at jeg fik rettet op på den trælse pølse-model-oplevelse
.

At være Naturfotograf.
Det går ualmindelig godt med min nye karriere som naturfotograf.
De nye visitkort er bestilt, og snart sender jeg en pressemeddelelse ud, hvor jeg tilbyder mine tjenester.
Indtil da øver jeg mig dagligt.
I dag, da jeg sad og tænkte på ingenting over en kop kaffe i en cafe, så jeg min chance for at træde i karakter.

Der sad en fugl på gulvet.
Det er netop evnen til at få øje på disse situationer, der af og til dukker op, som ikke er enhver beskåret.

Deri ligger forskellen på en amatør og en ægte naturfotograf.
Sagt i al fortrolighed har jeg store forventninger til de muligheder, der åbner sig for mig.
Talent kan ikke holdes nede.
Jeg deler gerne mine naturoplevelser med jer.
Nyd bare øjeblikket storhed.
Vær vågne, så kommer chancen også til jer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *