Independence Day

Dag 20. Mandag den 30 september.
Vandret 13 km. Total 179 km.


Jeg havde været i gang med at undersøge, om der var nogle arrangementer i anledning af Independence Day, men jeg havde ikke kunnet finde noget.
Men så kom Nino Vært, og spurgte, om jeg ville med hen til en festlighed, der blev afholdt på en nærliggende skole.
Om jeg ville.

Egentlig skulle man helst have en blazer på, men da jeg ikke råder over den slags udstyr, måtte jeg komme i min polo Shirt.
Ikke én løftede et øjenbryn.
Hovedtemaet var “Gratis mad”, og den slags er jo altid fint.
Vi var der ret tidligt, og Nino hilste på en masse mennesker, og han var så venligt at introducere mig til nogle af dem.
Vi kom ind i et stort lokale, hvor man var begyndt at rigge til med mad, borde og stole.
Salen fyldtes langsomt, og jeg var den eneste “tilløber”.
Jeg blev budt velkommen og blev inviteret til at sidde oppe foran sammen med The Councelor og de andre vigtige personer.

Heldigvis fik jeg det forpurret, så jeg fik lov til at sidde nede blandt folket.
Men jeg slap ikke for at blive præsenteret, og Nino gavn mig tegn, da jeg skulle rejse mig op og smile.
Der var en del taler, som jeg naturligvis ikke forstod noget af, men jeg klappede da sammen med alle de andre.
Så skulle vi synge fødselsdagssang.

Jeg sad en tid og funderede over, hvem der havde fødselsdag, indtil det gik op for mig, at det var Botswana.
The Councelor fik en tallerken med mad bragt op, og han bad en lille bøn over den.

Vi sang naturligvis også nationalsangen.
I får ikke så mange billeder, for det er ikke velset, at man tager billeder af den slags begivenheder.
Så blev der sunget nogle sange, og det var enormt smukt at høre på. Flerstemmig sang som denne, har jeg hørt på Grønland, og det her mindede om det.
Der forstod jeg heller ikke et ord.
Så blev der sagt værsgo, og folk stillede op i lange rækker.
Nino og jeg selv fik maden leveret på vores pladser.
Hmmmmm.

Jeg faldt i snak med en mand, der sad ved siden af mig. Han var sikkerhedsvagt og rigtig venlig og interesseret, og vi byttede naturligvis email adresser mm.
Efter at vi havde spist vores lækre mad, gik Nino rundt og sagde farvel til en masse mennesker.
Jeg fulgte bagefter og gjorde det samme.
Sådan en begivenhed er det ikke ret mange turister beskåret át opleve og jeg følte mig meget heldig.

Det sagde jeg naturligvis til Nino, og det blev han glad for at høre.
Han spurgte om jeg kunne tænke mig at besøge en landsby langt ude i Bushen.
Det var noget med at sidde omkring et bål og synge og danse .
Jeg skulle regne med en overnatning.
Den er jeg med på, sagde jeg straks.
Nu må vi se, om det bliver til noget.
Jeg er bare så klar
.

Om lidt er kaffen klar.
Så skete det. På den 19. dag fandt jeg en fin café i et super marked 2,4 km fra mit hus.
Og så kostede det kun 14.50 Pula (9 kr).
Det er faktisk billigere end Brugsen i Skjern.
Det er en kilde til stor forbavselse for folk her, at jeg ikke bruger hverken sukker eller mælk. De er nødt til at spørge en ekstra gang for at være sikre på, at de har hørt rigtigt.

8 køer
Du kender sikkert udtrykket medgift og regner med, at det er noget, der hører en svunden tid til.
Måske nok i Danmark, men ikke i Botswana.
Her skal der stadig betales medgift, og det er normalt 8 køer.
Men da man ikke sådan har køer som lagervare længere, veksler man det til pula.
Og så ender vi gerne på 10-15000 pula.

Og det er bare for at få lov til at gifte sig
“Asking from the groom’s family for the bride to be married”
Faktisk skal man også betale et beløb for at få lov til at spørge.

Så kommer festen oveni.
300 gæster eller flere er ikke usædvanligt
Alt det her er sådan set ikke noget brudeparret har nogen indflydelse på.
Det forventes, at det er sådan.
Ellers bliver man mere end almindelig upopulær.
Et bryllup kan sagtens løbe op i 150.000 til 300.000 pula.
For én dag.

Nu be´r jeg Dem Fru Heilbunth.
Så mange penge har de færreste på kontoen, så det mest almindelige er at tage et lån.
“Det bødes der for i mange år, som kun var en stakket glæde” 😉


Jeg snakkede med en mand, som har en ikke giftefærdig datter.
Han syntes, der var helt i orden, at han fik noget ud af det, når hun skulle afsættes.
“Jeg har brugt mange penge på min datter, og det er nærmest en form for investering.”
Begge mine døtre er godt gift, og jeg begynder da at fundere over, om der ikke er noget, der hedder medgift med tilbagevirkende kraft 🙂
Spøg til side, jeg er glad for, at noget lignende ikke findes i gode gamle Danmark

Haves: Cykelsti. Søges: Cykler.
Har du prøvet at cykle i København?
Det går vildt for sig.
Der er for det første rigtig mange cykler, og de har næsten alle samme dagsorden: Vi vil frem.
Man skal se sig ualmindelig godt for, for de kommer fra alle sider.
ganske skræmmende.
Skældsordene fyger gerne gennem luften, hvis man formaster sig til at komme i vejen for den lycraklædte ældre herre, når han må lade sig sinke i nogle få sekunder.
Eller hvad med en el-ladcykel, der også fylder den del af stien, hvor du troede du skulle være?
Der er en rigtig fin cykelsti langs den store vej ud til hvor jeg bor her i Gaborone.
Den er bred, og den har fin asfalt.
Den kunne såmænd godt ligne an af de gode cykelstier i København.
Der er dog en lille fors
kel.
Her er ingen cykler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *