The Three Dikgosi Monument

Jeg tror, jeg bliver godt tilfreds med det sted, jeg er flyttet til.
Det ligger på den anden side af bymidten, men stadig ikke langt fra centrum.
Det ligger på en lille, stille vej, hvor freden kun forstyrres af talrige hundes galpen.
Man må gå ud fra, at det er vagthunde, men derfor kunne de da godt holde deres kæft.
Min nye vært hedder Nino, og han tog imod mig i går.
Han er fransklærer og lader til at være et behageligt menneske.
Da han havde vist mig rundt, gik vi et sted hen og fik en kop kaffe.
Det kunne jeg godt lide.

Han bor ikke selv i huset, der er ganske stort og med plads til mange mennesker.
Der er andre logerende, som jeg endnu ikke har set.
Der er to badeværelser, og det ser ud til, at jeg i øjeblikket har det ene for mig selv.
Der er også et stort dejligt køkken, som jeg må bruge.
Endvidere en dagligstue, hvor jeg nok ikke vil komme meget.
Mit værelse har godt med skabsplads.
Der er en dejlig seng og en ventilator, som der sjældent er brug for.
Loftsbelysningen mangler, men der er en sengelampe, der sagtens kan dække mit behov.

Og så har jeg en arbejdsplads, hvor jeg kan sidde og skrive.
Det manglede jeg det sted, jeg boede før.

Jeg måtte selv konstruere en arbejdsplads.
Det er rigtig vigtigt for mig
Nino kender en mand, der var med, da filmene om Precious Ramotswe blev optaget.
Ham vil han introducere mig til.
Og så er der en anden beboer, der hedder David.
Nino forklarede, at han ejer en cykel, som han aldrig har brugt.
Den gamle Opdagelsesrejsende vejrer straks morgenluft 🙂

The Three Dikgosi Monument er en bronzeskulptur i the Central Business Statuerne viser tre dikgosi (stammehøvdinge): Khama III of the Bangwato, Sebele I of the Bakwena, and Bathoen I of the Bangwaketse.
Forskellige events er blevet afholdt ved monumentet, f. eks Miss Independence Botswana 2008.
Monumentet er den mest besøgte turistattraktion i Gabarone.


Dagens mission var et besøg ved det berømte monument.
Der var kun få kilometer at gå.
Og nu havde jeg skam fået skyer på himlen, og der var slet ikke varmt længere.

Jeg savnede næsten en lille trøje 🙂
Statuerne er 5 meter høje, så de var nemme at finde.
Men der var hegn rundt om, som jeg begyndte at følge, indtil jeg kom til indgangen.
Straks jeg kom ind, gik en ung mand hen imod mig.
Han forklarede, at han var Timothy, og at han var min guide for dagen.

Og så fik jeg ellers den store tur med landets historie.
Han var et leksikon af oplysninger.

Han talte en anelse hurtigt, så jeg missede lidt her og der.
Det var rigtig interessant, og det varede mere end en halv time at komme rundt.
Selve statuerne var lavet af en gruppe af mennesker i Korea og, det havde givet lidt mislyd, da de blev sat op.
Men flotte var de bestemt, og jeg kom faktisk til at tænke på det imponerende kunstværk “Mennesket ved havet” i Esbjerg.
Vi kom til vejs ende, og jeg skulle både registreres og udfylde spørgeskema.
Det kostede ikke noget, forklarede Timothy, men en erkendtlighed til guiden ville der da blive set på med milde øjne.
Timothy fik sin erkendtlighed.

Et trist møde.
Jeg gik rundt i området ved stationen, som jeg så ofte gør.
Der sker rigtig mange ting, og der er meget at kigge på.
Jeg faldt i snak med en hvid mand, der bar rundt på et lille barn på en 3-4 år.
Han var nok en 35-45 år, og han lignede en, der godt kunne klare en pint eller to.
Han så faktisk temmelig slidt ud.
Han ville godt vide, hvem jeg var, og hvad jeg lavede der.
Han fortalte, at han kun var der p.g.a sin søn, og at han ikke kunne fordrage at være der.

Han havde intet til overs for de mennesker, der boede der.
De levede som i stenalderen, og det ville aldrig blive anderledes.
De var fattige mennesker i et fattigt land, og det var sådan, det var.
Jeg indvendte, at jeg da ellers havde mødt mange flinke mennesker.
“Det er fordi du er hvid”, oplyste han mig om.
Han var vældig bitter, og begyndte at fortælle om, hvad hans kone monstro lavede netop da.
Han boede i den nordlige del af byen, men jeg fandt aldrig ud af, hvor han skulle hen med drengen
Jeg kunne mærke, at han gik ud over mit gode humør, og jeg følte ikke den store trang til at fortsætte bekendtskabet.
Jeg opfandt pludselig et ærinde i en af de butikker, vi kom forbi.
Det var da egentlig et rigtig trist
møde, som jeg natuligvis ikke kunne lade være med at fundere over.

Netop i dag fik jeg sendt teksten til “The boxer” af en, der står mig meget nær.
Jeg kunne da godt forestille mig, at min engelske “ven”, havde fået en masse tæsk.
Man kunne måske også forestille sig, at han var god til at tage opstilling på øretævernes holdeplads.


The singer describes his struggles to overcome loneliness and poverty in New York City. The final verse switches to a third-person sketch of a boxer, who, despite the effects of “every glove that laid him down or cut him till he cried out”,”I am leaving, I am leaving”—”but”, the lyrics continue, “the fighter still remains.”

The Boxer.
In the clearing stands a boxer
And a fighter by his trade
And he carries the reminders
Of ev’ry glove that laid him down
Or cut him till he cried out
In his anger and his shame
“I am leaving, I am leaving”
But the fighter still remains


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *