Iskcon Botswana Temple

Dag 13. Mandag den 23. september 2019.
Tilbagelagt: 10 km. Tota
l 122 km

I Gabarone kan man besøge Hare Krishna tilhængernes spirituelle center.
Det skulle naturligvis prøves.
Man mødes af smukke orange og hvide bygninger samt en masse figurer af mennesker og dyr.
Jeg startede med gå ind i restauranten, hvor man for nogle få pula serverede en krydret ret med en slags brød som tilbehør.
Det smagte godt og man kunne selv tage the og vand.
Der var en god og afslappet atmosfære.
Senere gik jeg ind i templet, hvor alle er velkomne, bare de tager skoene af.
Der var meditationsmusik.
Forrest i lokalet sad et par ældre ubevægelige mennesker. De sad der også, da jeg gik.
Tilhængernes vigtigste regler skulle være følgende.:
1. De spiser ikke kød, fisk og æg.
2.Sex er kun tilladt inden for ægteskab, og kun med det formål at få børn.
3.De driver ikke hasardspil.
4.De afholder sig fra alle rusmidler.

Jeg spiller lotto hver uge og jeg ved ikke, om det umiddelbart diskvalificeret mig?
Jeg kan også godt lide karbonader.
Jeg tror jeg venter lidt med at søge optagelse.
I det hele taget er der en lang række ting, jeg godt kan lide, som for nogle er forbudt.
Det må da være lidt sejt at sidde med sandheden.
Jeg har endnu til gode at føle mig syndig, når jeg fortærer en karbonade.

Bring deres tøj i orden, inden De går ud.
Det er de mærkeligste ting, jeg kan huske fra tilforn, og på samme måde er der også vigtige begivenheder der er forsvundet fra min harddisk.

I 1969 gik jeg på HF i Ranum og en dag var vi i kantinen med den søde fransklærerinde.
Vi kunne alle se, at hun havde taget sin trøje omvendt på.
Det gav anledning til lidt fnisen.
En eller anden burde have hvisket hende i øret, at hun havde et lille problem.
I dag blev jeg kontaktet af en ung dame,og det smigrede mig naturligvis.
Det viste sig så, at jeg havde taget min poloshirt omvendt på, og det var bare det, hun ville fortælle mig.
Jeg skyndte mig at bringe min klædedragt i orden, inden jeg fortsatte min opdagelsesrejse

Fuglen i sandet.
Jeg har en god ven, der er en ualmindelig god naturfotograf.
Det er noget med hejrer i flugten og mere i den genre, og det kan jeg jo slet ikke hamle op med.
Jeg blev derfor så glad, da jeg på vej hjem fra byen passerede en fugl, der sad stille i temmelig lang tid, mens jeg sendte nogle slyngskud af sted.
Sollyset var så skarpt, at det ikke var nogen nem opgave, så jeg er faktisk temmelig stolt af, at jeg har taget et par billeder, hvor man sagtens kan se, at det er en fugl, der optræder.
Opildnet af den succes overvejer jeg kraftigt at få fremstillet en serie visitkort, hvor der under mit navn kan læses “Naturfotograf”.

I aften skal jeg spise til aften hos mine nye venner fra gadeboden.
Det har jeg store forventninger til.
I morgen skal jeg flytte, og det skal også nok blive godt.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *