Zebra Way – Zebra Drive.

Dag 12, søndag den 22. september 2019
Jeg fik gået 13 km, og så er totalen oppe på 112 km

“Hun fandt huset først på en hjørnegrund på Zebra Drive. Det var dyrt, og hun besluttede at tage et lån i noget af det, så hun også kunne få råd til at købe et andet sted til forretningen”.

Nu var dagen kommet, hvor jeg skulle besøge den gade, hvor Mma Ramotswe boede, og jeg skulle også se hendes hus.
Jeg ved jo godt,at alle personerne og for den sags skyld også selve Gabarone som vi kender det fra bogen, er fiktion.
Ikke desto mindre var det et specielt øjeblik for mig, da jeg drejede ned ad Zebra Way (Zebra Drive), og jeg forventede halvt om halvt at møde den lille skæve hvide varevogn ,men det skete dog ikke.
Zebra Way er en lille pæn vej for det bedre borgerskab.
Jeg fandt også frem til huset, hvor vi leger, at hun boede.
Men ingen inviterede på Red Bush the.
Hun var garanteret ude på en opgave, så naturligvis havde hun ikke tid til at være selskabelig.
Vi ses Mma Precious Ramotswe, mumlede jeg for mig selv, da jeg gik videre
.

Langturscyklisten
Under besøget i Kolomodi Nature Reserve fik jeg øje på noget, der altid får mig til at vågne op.

En langturscyklist.
Jeg angreb uden tøven.
Jeg ser mig selv være på vej derude, og jeg må straks høre nærmere.
Ham her var en af de helt seje.
Han var engelsk/græsk, og han var på vej fra Cape Town til Ægypten.
Intet mindre.
Hverken udstyr eller cykel var fancy, men det er jo heller ikke det vigtigste. Det vigtigste foregår oppe i hovedet. Det ved jeg alt om 🙂
Når jeg forhåbentlig næste år cykler rundt oppe i Sverige, vil jeg elske, hvis et eller andet gammelt fjollehoved kommer hen og sludrer.

Vi snakkede længe om hans tur og blev enige om, at når han nu havde overlevet Sydafrika, var det værste overstået.
Da vi noget senere kørte ude i bushen mødte vi ham.

Han var ude at spadsere en lille tur .

I ride my bicycle to ride my bicycle

A Zen proverb about bicycling:

A Zen teacher saw five of his students returning from the market, riding their bicycles.  When they arrived at the monastery and dismounted their bicycles, the teacher asked the students, “Why are you riding your bicycles?”


The first student said, “It is the bicycle that is carrying the sack of potatoes.  I am glad that my back has escaped the pain of bearing the weight”

The teacher was glad and said, “You are a smart boy.  When you become old you will be saved of a hunch back unlike me.”

The second student had a different answer.  “I love to have my eyes over the trees and the sprawling fields as I go riding,” he said.  The teacher commented, “You have your eyes open and you see the world.”


The third student came up with yet a different answer and said, “When I ride I am content to chant ‘nam myoho renge kyo.'”

The teacher spoke these words of appreciation, “Your mind will roll with ease like a newly trued wheel.”


The fourth student said, “Riding my bicycle I live in perfect harmony of things.”  The pleased teacher said, “You are actually riding the golden path of non-harming or non-violence.”

The fifth student said, “I ride my bicycle to ride my bicycle.”

The teacher walked up to him and sat at his feet and said, “I am your disciple!”

Gå for at gå.
Vi ved nu, at der ikke er ret mange her, der cykler for at cykle.
Der er heller ikke mange, der går for at gå.
Og især ikke i middagsheden, hvor skygge er en by i Namibia.
Men jeg således traskede af sted, holdt en bil ind ved siden af mig, og en venlig herre spurgte, om jeg var ok.
Jeg fortalte ham, at jeg havde det ganske fortrinligt, og at jeg bare var ude at gå.
“Men tak fordi du spurgte, sagde jeg, inden han satte af sted igen:
Det varmede faktisk med sådan en omsorg.

Gæstelærer.
En gang var jeg gæstelærer i Durbani Sydafrika og på et tidspunkt sad jeg sammen ,med klassens lærer på læreværelset.
“Hvor mange sorte, hvide og farvede børn er der i klassen”, spurgte jeg, uden at jeg længere kan huske, hvorfor jeg ville vide det..
Hun tænkte sig om et stund lang.
“Det ved jeg faktisk ikke”, sagde hun.
Der er jo en interessant betragtning.
Hun så børn og ikke andet.
Jeg kan også godt et kort øjeblik glemme, hvem jeg egentlig er 🙂

I morgen skal I med i et hinduistisk tempel.
Var det noget? 🙂


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *