Thapong Visual Artscentre

Lille sky gik morgentur …..
Bare ikke i Gaborone
Vandring: 9 km. totalt 80 km

Mine fødder spurgte om vi kunne tage det lidt med ro denne dag.
Jeg mener, at jeg kan se frem til et fonuftigt fremtidigt samarbejde med mine fødder, så jeg sagde ok.
Derfor blev jagten på den 3. cykelforetning udskudt.
I stedet blev dagen til en jagt på penge, som jeg udbreder mig lidt om nedenfor.

Jeg sendte penge til mig selv gennem Worldremit, og det var ikke så simpelt at finde stedet, hvor jeg kunne hente pengene.
Min GPS bragte mig på afveje, men så har jeg da lært, at jeg ikke kan bruge den med få meters nøjagtighed.
Men kontoret blev fundet, og oplivet af den succes gav jeg mig selv en Combi-tur, hvor jeg kom til at sidde på forsædet.
Så går det langt nemmere.
Derefter trissede jeg tilbage igen, og efter at havde købt forskellige småting gik jeg hjem, og jeg gjorde fødderne opmærksomme på, at det var midt på eftermiddagen.

Den efterretning blev modtaget med tilfredshed.
Min værts bedstemor er her igen, og vi fik en lille sludder.
Hun ville gerne vide, hvordan jeg var tilfreds med hendes by, og den fik ikke for lidt med rosende ord
Men jeg er også ualmindelig godt tilfreds.
Det hele glider afsted i et roligt tempo. Det er bare dejligt.
Hjemme på værelset bruger jeg hver dag rigtig meget tid på at gøre det attraktivt for jer, mine kære følgere at være med i Botswana.
Vi husker jo alle de kloge ord: TTT: Ting tager tid.
Mit fjernsyn virker ikke, og det behøver det overhovedet ikke at gøre, mens jeg er her.

Thapong Visual Artcentre.
Bag den smukke titel gemmer der sig et spændende kunstmuseum, og en café hvis navn lyder rigtig bekendt. The No. 1 Ladies coffeehouse.
Jeg kom tilfældigt forbi og lod tankerne gå tilbage til det fantastiske Nolde- museum, jeg nylig besøgte.
Jeg så først noget moderne kunst, der var alt for avanceret for mig.
Jeg gik videre og kom til et rum, hvor 2 kunstnere var i gang med at arrangere deres billeder.
Jeg har det sådan, at jeg gerne vil se, om en kunstner virkelig kan male (en hest), inden jeg giver dem lov til at “klat mæ måling”, som Hausgaard ville have sagt det.
Disse 2 kunne godt male en hest.
Vi fik en hyggelig sludder, og jeg erfarede, at priserne spændte fra 100 Pula og op til 2500 Pula. Vist rimeligt nok

Lonely Planet tilbyder et arrangement, hvor man oplever Botswanas kultur. Sammen med folk fra mange lande, er man gæst i et privat hjem.
Her vil der være en buffet med lokal mad.
Man vil få forklaret, hvad man spiser, og mens man spiser alt hvad man kan, spilles der lokal musik.
Man får også mulighed for helt eller delvis at iføre sig lokal klædedragt for at gøre det så autentisk som muligt.
Hele showet koster 400 kr.
Det lyder alt sammen rigtig fint, og det er ikke en tanke, der er fremmed for mig.

Men jeg har en endnu bedre idé, når jeg selv skal sige det.
Det er alligevel ikke helt autentisk, når man arrangerer det på den måde. Jeg er helt med på, at det er ganske fantastisk at være gæst i et privat hjem, og det har jeg heldigvis haft lejlighed til i nogle af de mange lande, jeg har besøgt.
Jeg har bl. a fået Sushi i Japan, og jeg har spist kål i Polen, og det er vildt spændende.
Min plan her går ud på at få lov til at besøge min nye veninde, den ærlige gadesælger, og hendes familie.
Jeg har faktisk allerede haft følere ude, da jeg spurgte, hvad der er “nice Botswana food”.

Både hun og hendes mand havde masser af forslag, og var straks usikre på, om jeg nu kunne lide deres mad.
Jeg forklarede, at det var underordnet om jeg kunne lide det.
Det vigtigste var at få lov at smage. De er naturligvis ikke rige og jeg skal da betale maden.
Nu er ideen plantet, og det skal nok komme op igen, når jeg køber min daglige cola.

Ja de penge ...
Pula, kwarta, kroner.
Penge har vi altid brug for, hvor i verden vi end befinder os og hvad pengene nu hedder
Jeg var engang i Filippinerne, hvor Nets lukkede min konto, fordi de undrede sig over, hvorfor der blev handlet derfra.
Det var ualmindelig ubehageligt.
Pula kan ikke købes i Dk, så jeg havde euro og dollars med.
Sådan lige for at komme i gang.
Her I Botswana kan jeg tilsyneladende højst hæve 700 Pula i ATM og det er ikke nok.

Og så betaler jeg vist gebyr både her og hisset.
Så kommer vi til Plan B.
Jeg sender penge til mig selv.
I dette tilfælde gennem World Remit, som er hurtigt, let at finde ud af og helt pålideligt.
Første gang er lidt besværligt, men næste gang er man i systemet, og så tager det få sekunder.
Og så giver det sådan en dejlig fornemmelse at være god ved sig selv

I morgen bliver det nok Cykelforretningen.
På ventelisten står bl. a byens museum og et stort monument.
Og der dukker hele tiden nye ting frem

2 Kommentarer Tilføj dine
  1. Paw og Paw i urskoven. De to bøger, satte mig i gang med at læse bøger som ca 10 årrig, derfor stor betydning i mit liv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *