Meanwhile in Botswana

Jeg er langtfra frisvømmer i WordPress, og så sent som i går “mistede” jeg en del guldkorn, og det er rigtig ærgerligt, netop fordi det var …..Guldkorn. Programmet kan en forfærdelig masse, som jeg måske, måske ikke får styr på engang.

Jeg må hele tiden anstrenge mig for at huske, hvor det lige er, at bilerne kommer farende fra. ……….Nåh hvad, det er jo almindeligt nu om stunder, at der er en masse problemer med Venstre.
Just a little joke of mine.

Jeg får oplyst, at der er omkring 17 % luftfugtighed i dag. Det lyder da helt vildt.
Ørkenagtigt?
Definitionen på en ørken er bl. a, at der falder under 250 mm nedbør om året.
Og så bliver der koldt om natten. Her falder temperaturerne også betragteligt om natten.

Jeg glemte at opdatere min vandreliste. Lørdag gik jeg 11 km og søndag blev det til 9 km, hvilket bringer totalen op på 38 km.
Denne fine dag kan jeg tilføje hele 14 km, så det nu hedder 52 km

Jeg har fået hold i ryggen. Sikkert af flysæderne. Det varer gerne nogle dage. Og det er møgirriterende.Det kan også være, at ryggen er slidt op. Nåh skidt pyt.

I dag prøvede jeg en del ny ting. Jeg havde fået at vide, at der var en cykelbiks i nærheden af lufthavnen. Det er ca 10 km fra byen, så jeg besluttede at prøve de offentlige transportmidler. Man stiller sig ved et busstop og så kommer der en van, der kører et sted hen.
Jeg fandt en, der kørte mod lufthaven. Det koster kun 4 pula for en tur.
Jeg kom hen til et kæmpestort indkøbscenter, hvor det efter en del besvær lykkedes mig at finde cyklerne.
Det var en virkelig flot shop, og jeg fik en snak med de flinke folk der. De havde desværre ingen lejecykler, men de gav mig adressen på et sted, hvor der måske var nogen.
De forklarede mig, at cykler her kun bruges af folk, der træner.

Ingen kunne drømme om at cykle til arbejde.


Jeg kiggede mig lidt omkring i en boghandel og så, at de simpelthen havde en turistbog om Danmark. Det havde jeg ikke ventet.

Og så endda kraftigt nedsat.


Jeg fik prøvet minibussen, og jeg kom et stykke videre med cykelprojektet,
Jeg er 100 % sikker på, at der er mange, der ikke fatter, hvorfor det er så vigtigt for mig, men det er nu engang min verden.

Det var nemt at komme tilbage, for alle bilerne kørte ind til byen. I en boghandel fik jeg et bykort. Det kostede lidt dyrt, men nu har jeg det. Personalet var ret sløvt, og det lykkedes dem at irritere mig.
Det er normalt ikke svært.

Næste nye ting var mad fra et gadekøkken, som jeg købte af en ualmindelig sød traditionelt bygget dame.
Og så var der græskar, som Mma Ramotswe er så glad for.
Jeg glemte at spørge, om jeg måtte tage et billede af hende. Det gør jeg næste gang, for jeg kan godt lide at vende tilbage til en god oplevelse.

Hvis I sidder med spørgsmål angående nattelivet i Gaborone, så kigger I nok det forkerte sted, for jeg føler ikke den store trang til at udforske det område.
Ud på eftermiddagen bliver jeg gerne så ualmindelig træt, at jeg trasker hjem.
Der er sikkert gang i den et eller andet sted, og fred være med det.

Jeg har gode nyheder til mine kære læsere.
I morgen kommer der en solstrålehistorie fra den allerøverste hylde, og så vil jeg også udbrede mig lidt om drager.
På latin.
I kan såmænd godt begynde at glæde jer.
I må rigtig gerne kommentere. Det er så morsomt, at jeg skal godkende alle kommentarer, og jeg er naturligvis benhård, men retfærdig

Mentalt notat til mig selv:”Husk en anden gang at få lidt flere vandre-kilometer i benene før et eventyr. Når du går omkring 10 km om dagen uden at være ordentligt forberedt, vil det kunne mærkes

En kommentar Tilføj dine
  1. Dejlig læsning og med fine billeder. Når man som jeg, også har læst alle bøgerne om “Damedetektiven” er det som et pust fra en verden, der køre et gear lavere end i Dk.
    Husker du at holde øje med en lille hvid varevogn, som krænger lidt i venstre side ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *