Og sporten …

Et af forårets højdepunkter for mig plejer at være forårsklassikerne og især brostensløbene.
Det kan jeg godt skyde en hvid pind efter.
De er alle aflyst.
Tour de France hænger også i en tynd tråd, og jeg forventer, at det også bliver aflyst.
Og hvad er der så tilbage af sport?
Tjah, måske skal vi til at interessere os for de mere alternative sportsgrene.

Ikke

Vores lumske op upålidelige usynlige fjende sender os lige over i en grum ikke-verden.
Nu er der 23. dage, til jeg ikke skal begynde min episke cykeltur mod nord gennem Sverige, og ca en måned til jeg ikke skal være sammen med mine gode venner i Skagen.
Og i morgen kører man ikke cykelløbet Gent-Wevelgem i Belgien.


Der er så mange ikke-ting, at det gør ondt langt ind i sjælen.


Jeg skal heller ikke besøge mine kære i København, og da jeg og utallige andre ikke skal rejse, sælger DSB ikke orange billet
ter.De små søde arriva tog har har heller ikke passagerer nok. De kører ikke sådan for alvor
Ikke-ikke-ikke.
Jeg er bare så træt af ikke.

Safterne stiger

På min cykeltur, der i parentes bemærket blev på 26 km, så jeg dette romantiske par midt på stien.
Jeg foreslog, at de trak lidt ind i græsset, men det ænsede de ikke.
Jeg lempede dem derfor forsigtigt ud af farezonen.
Da jeg kørte videre, var de stadig travlt beskæftigede.
Så er det vist forår 🙂